Inspiration til arrangement med klassen

Inspiration til klassearrangementer

Er I på udkig efter rystesammenture eller bare en hyggelig klasseaften, så prøv et af nedenstående forslag.

Book en rundvisning på et af museerne

Midt i Holstebro ligger Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum. Studerende samt unge under 26 har gratis adgang. 

Bowl N Fun

Vil du og din klasse eller studiegruppe ud og bowle, så giver Bowl N Fun i Holstebro 25% studierabat. Hver studerende kan medbringe op til tre personer. Læs mere på Bowl N Funs hjemmeside om studierabatten.

Klassearrangement i BIG BIO

 Ønsker jeres klasse at se en film sammen? Så besøg BIG BIO i Holstebro.
 
Vi tilbyder jer rabat, hvis I kommer min. 20 studerende. 
 
Kontakt Camilla i BIG BIO på camilla@bigbio.dk og hør mere omkring priser og muligheder for en hyggelig aften. 

 

Holstebro Boldklub - HB

Ikke langt fra VIA finder du Holstebro Idrætspark, hvor byens elitefodboldklub, HB, spiller deres kampe.

Tag dine nye studiekammerater under armene og med på lægterne. Alle studerende kan gratis komme til kampene ved fremvisning af fysisk studiekort.

 

 

Argentinsk tango workshop

Eva og Svenning, som er tango dansere og instruktører, vil byde på en sjov ryste-sammen oplevelse, hvor I kan opleve den originale klassiske tango.

I vil blive introduceret til tango-dansen og lære grundlæggende trin og figurer, som danner basis for dansen. Tango kan være en leg og en udfordring, da I selv kommer til at improvisere jer gennem dansen, baseret på de trin og figurer I kommer til at lære. Til tango er der 2 dansepartnere.

Vil I udfordres, øve jeres samarbejdsevne og samtidig have en sjov oplevelse? Så er her en oplagt mulighed.

Kontakt Svenning fra Kulturforeningen TangoMidtVest på Svenning@tangomidtvest.dk, hvis jeres klasse eller studiegruppe skal rystes sammen.