En verden af nye oplevelser

Holstebro

Er du klar til at gribe verden omkring dig? Læs mere om alt det, som Holstebro kan tilbyde –shopping, butikker, caféliv, byliv, natteliv og en natur, der bare giver dig lyst til at komme ud og lave en masse 

Card - Shopping

Shopping

Der er aldrig langt til den næste butik i Holstebro. Alene i centrum af har du mere end 200 små og store butikker. Det er helt sikkert også grunden til, at Holstebro går for at være en af Danmarks bedste shopping-byer.

Her finder du (stort set) alt, hvad du har brug for – både i hverdagene når maven skriger på noget aftensmad henover studiebøgerne og i weekenderne, hvor programmet bare  lyder på en hyggelig shopping-tur med vennerne.

Card - Natur

Natur

Holstebro ligger naturskønt med kort afstand til både Vesterhavet og Limfjorden. Så, hvis du er vild med at surfe, er der ikke meget mere end 25 minutter til nogle af de bedste steder på Vestkysten. Er du en af dem, der hellere vil nyde en fantastisk tur ved stranden, så er der heller aldrig langt til det.

Og så har vi endda ikke nævnt Storåen, Vandkraftsøen og det særlige landskab rundt om Holstebro, som giver alle muligheder for gåture, svipture, løbeture og stankåndede mountainbike-ture med vennerne.

Card - Cafeer

Caféer

Hånden på hjertet! Noget af det bedste ved at studere er pauserne – det er alt det, man har ind i mellem med vennerne, hvor det bare handler om alt og ingenting: Shopping, tudekiks, disruption og meningen med livet efter næste weekend. 

Mange siger, det er derfor, der er så mange gode caféer i Holstebro: At de er der for pauserne. Vi vil i hvert fald ikke afvise, at de ofte er fyldt med studerende, som nyder en café latte, en øl eller noget ret lækker mad. 

Card - By og natteliv

By- og natteliv

Vil du i byen med vennerne, er Holstebro fuld af gode muligheder. Der er for det første de mange gode caféer i byen. Så er der Slagteriet, hvor der altid er gang i en masse aktiviteter: Koncerter, festivaler, film, venskaber, fællesskaber, parkour, eksperimenter, grønne haver og skaterbaner. 

Du finder naturligvis også barer, bodegaer og diskoteker i en lind strøm i Holstebro by. Og bare rolig. Der er noget for enhver smag. Der er for dig, der bare har brug for at skråle løs. Der er for dig, som også godt vil hyggesnakke. Og der er for dig, der har brug for at danse solen op.

Studiebolig i Holstebro

Flytter du til Holstebro, fordi du skal i gang med en videregående uddannelse, har du garanti for en bolig. Det har boligselskaberne og Holstebro Kommune aftalt. 
Garantien er et tilbud om en almen bolig, men ikke nødvendigvis en ungdomsbolig. Er der ikke ledige boliger på det tidspunkt du ønsker en, har du fortrinsret til en af de første ledige boliger i del selskab, hvor du ønsker at bo.

Læs mere

keyboard_arrow_up